Nu er tiden kommet, hvor opgaven rent faktisk skal udføres og du har nu flere muligheder.
Du kan gøre det selv Dette kræver naturligvis en klippemaskine, der er egnet til opgaven, for der er temmelig stor forskel på, at klippe en islænder vs. en fuldblod. Og der taler vi både temperament og pelstykkelse på hesten. Du må selv i gang med noget research på emnet. Personlig har jeg haft stor glæde af hjemmesiden www.peasridge.co.uk, hvor der står meget udførligt om de forskellige maskiner, skær, vedligehold, justering af skær osv. Det kan være en bekostelig affære at købe ordentligt udstyr, men så er det ofte muligt, at leje en hos den lokale rideudstyrsforretning.
To ting skal du huske: hav rigeligt med klippeolie og mindst ét sæt ekstra skær. Altid! Det er så frustrerende, at komme halvvejs og så er skæret slidt op…
Du kan få en anden til det Det er billigere end at købe selv, hvis du kun har en enkelt hest, men det er oftest lidt dyrere end at leje en klippemaskine. Fordelen er dog klart, at du ikke skal frem og tilbage med maskinen selv, det er ikke dig der står med hestehår over det hele og personen (der ejer klipperen) har ofte en vis erfaring selv med klipning, så slutresultatet bliver pænt.
Selv har jeg en Aesculap Econom II, der kan klippe alt fra tyndpelsede arabere til drivvåde islændere.
Og jeg har også en lille trimmer fra Andis, der er meget lydsvag og dermed helt perfekt til klipning lige bag hestens ører og andre følsomme steder på hesten. Hos Harald Nyborg kan man få en lille trimmer, der hedder Moser Rex. Til prisen (lige under 700kr.) er den helt genial!
Skær til klippemaskiner kan være en bekostelig affære. Det kan snildt løbe op i 3-400kr. for et sæt med over- og underskær og jeg vil bestemt tilråde dig kun at købe originalmærker. Ja, de er dyrere, men de holder så meget bedre i en anden ende, tåler flere efterslibninger og giver et bedre resultat. Så spar aldrig på skærene!
Når du klipper selv
Du står nu med en klippemaskine i hånden og hesten kigger på dig inde i boksen og synes at tænke: ”Hvad nu…?”, men du er ikke helt færdig med at gøre klar. Find noget tøj, der kan tåle at blive svinet godt til, for afklippede hestehår finder ned i lommer, syninger, ærmegab og støvler.. Nogen klipper i regntøj. Personligt synes jeg det er alt for varmt, da åndbarheden ofte er lav og du får varmen af arbejdet. En gammel, udtjent ridejakke, der kan lukkes til i ærmerne kan være fin til formålet og et par overtræksbukser af et materiale, der let kan børstes (nogenlunde) rent kommer du langt med. Du bør også have godt fodtøj på, hvis du skulle blive trådt over tæerne. Når du klipper er din koncentration nemlig ikke på hestens hove.
Så skal du have en forlængerledning også. Sæt den i stikkontakten og placer omhyggeligt ledningen helt ude langs væggen, så risikoen for at der kommer en hestehov ovenpå den er minimal. Sørg også for, at du ikke blokerer døråbninger andre steder med ledningen. Vi skal helst ikke have, at en medrytter snubler over den i et ubevogtet øjeblik.
Jeg vil også anbefale dig, at du allierer dig med en, der kan – som minimum – lige være i nærheden. Heste kan blive forskrækkede og er du uheldig nok, så kan du stå i vejen for en hest, der pludselig sparker eller bliver forskrækket over et eller andet. Din sikkerhed frem for alt!
Prøv at vælge en plads i stalden, hvor kun et fåtal skal forbi dig. Det er kun besværligt for processen, hvis du skal flytte dig for fodervognen, heste der skal forbi, ryttere der bærer rundt på sadler osv.
Du har nu fået trukket din hest ud på staldgangen og den kigger forventningsfuldt på dig og dine lommer, der fyldt til bristepunktet med gulerodstumper. Dem kommer vi tilbage til.
Du er måske den lykkelige indehaver af en hest, der har prøvet det før eller bare har en rolig tilgang til tingene. Jeg vil alligevel anbefale, at du starter med trimmeren (da den larmer mindst) og viser den til hesten.
- Når hesten så snuser til den, så roser du hesten. Ofte er det fint nok med et venligt ”dyyygtig” eller en strøg på halsen med den frie hånd.
- Så kan du berøre hesten på skulderen med den slukkede trimmer og rose hesten igen.
- Træd et skridt tilbage og tænd maskinen. Hesten spidser nok ører og kigger på den, men hvis den ellers forholder sig i ro, så ros den igen og sluk trimmeren efter kun få sekunder.
- Hvis det gik fint, så stille du dig helt hen til hestens venstre skulder og har trimmeren i venstre hånd. Dvs. du står nu mellem hesten og trimmeren. Tænd trimmeren igen og ros hesten, hvis den står stille. Du kan nu berøre hesten med den tændte trimmer. Kun få sekunder og – igen – hvis hesten viser den ønskede reaktion, så ros og sluk trimmeren.
- Prøv nu at ”strigle” hesten med den tændte trimmer. Dvs. at du lader trimmeren køre/brumme, men du klipper ikke. Du fører den blot hen over hesten, som hvis du var i gang med at børste med lange strøg. Start ved skulderen. Gå videre til ryg, mave og bagpart. Gå tilbage til skulderen og så lidt op ad halsen.
Hvis hesten accepterer dette, så er der STOR sandsynlighed for, at den ikke reagerer synderligt på den store klippemaskine .
Læg den lille trimmer væk (der må ikke ligge ledninger og flyde. Du selv eller en anden kan falde i dem og så ryger trimmeren på gulvet… og det har den ikke godt af) og tag den store klippemaskine frem og gentag nu trin 1-5.
Så er du klar til arbejdet!
Jeg starter altid på skulderen. Der kan hesten lige øjne hvad jeg laver, men den kan ikke nå mig med bagbenene. Når du klipper, så giv dig god tid.Du kan ikke ”jappe” det igennem uden at det bliver sjusket udført og du skal også lige lære klippemaskinen at kende og vide hvor fast du skal holde den mod hesten, hvordan den ligger i hånden og hvilke vinkler du skal arbejde i.
Hold en lille pause med jævne mellemrum, så hesten kan få at vide, at den er dygtig og du lige kan få smurt skærene.
Tilbage til gulerodsstumperne: hvis din hest accepterer ovenstående fremgangsmåde, så kan du hælde gulerødderne i krybben bagefter. Ingen grund til at fodre en hest på staldgangen ellers.
Men hvis du har en nervøst anlagt hest, så skal du stadig igennem trin 1-5, men du skal måske dele det op i 10 små trin i stedet og gøre intervallerne kortere. Dit dygtig skal så forstærkes af en gulerodstump og at du slukker maskinen* og træder lidt væk, så du hermed fjerner presset fra hesten.
De fleste heste regner den ret hurtigt ud, at hvis den står stille, så fjerner du presset og forstærker med en godbid. Hesten har hermed opnået en gevinst ved at have alle fire hove i jorden på én gang. Gradvis kan du forlænge presset lidt. Dvs. at du nu holder klippemaskinen tændt i fem sekunder og så slukker, roser/godbid. Næste gang ti sekunder osv. Hesten vil finde ud af hvilken adfærd, der udløser dette og det er jo præcis hvad vi ønsker! Naturligvis må hesten ikke gøre noget, der kan bringe din sikkerhed i fare, men hvis den går lidt rundt, så følg efter og hold klippemaskinen mod hesten på skulderen. Hesten skal jo netop ikke opnå, at den kan flytte sig for presset. Den skal opleve, at du fjerner presset, når den står stille. Sluk klipperen og ros/godbid inden for samme sekund.
Er hesten stadig nervøs?
Så prøv med et sæt hjemmelavede ørepropper bestående af:
- en vatkugle
- et par nylonstrømper (Netto har tre for 10,-)
Vattet ned i nylonstrømpen = øreproppen, som stoppes godt og grundigt ned i ponyens ører. De skal næsten stoppes lige nedefter og skal sidde rimeligt godt fast ellers kan de rystes ud. Fidusen ved nylonstrømpen er, at vattet er væsentligt nemmere at få ud igen, da vat har det med at komme ud i klumper/skilt ad.
Nogen forsøger at ”bestikke” sig til ro hos hesten ved at servere en trillebør med hø foran hesten. Det virker i nogen tilfælde, men det kan også have den stikmodsatte effekt, da hesten vil opleve at kunne tildele sig selv foder mens den står uroligt på staldgangen = belønning for uønsket adfærd.
Nogen af jer kender til klikkertræning af heste og hunde. Princippet er præcis det samme. Vi ignorerer uønsket adfærd og belønner ønsket adfærd. Det er klart den letteste måde, at få en rolig og afslappet hest at klippe.
God fornøjelse!
*Maskinen kan med fordel erstattes af en massage”edderkop” med batteri. Den kan ofte findes i en Tigerbutik e.lign. til meget små penge og den opfylder rigeligt sit formål: nemlig at lære hesten, at den lille summende maskine bare kilder lidt. Desuden slipper du for at stå med en ledning og risikoen for at tabe en dyr maskine på gulvet. Er uheldet ude, så er udgiften til en tabt massagedims til at overse…