Hvert efterår står mange hesteejere overfor beslutningen om, hvorvidt deres hest/pony skal klippes eller ej.
Man skal selvfølgelig se på brugen af sin hest, men også på den måde, som man har sin hest opstaldet.
De fleste af os – mig selv inkluderet – nyder en hverdag med hesten med let til moderat ridning og skovture. Om hesten skal klippes kommer derfor oftest an på, hvor meget pels hesten sætter og også hvor længe hesten er om at tørre op efter ridning. En race med kraftig pels vil derfor hurtigere blive for varm end en race med kortere pels med mindre underuld.
Tænk på dig selv, hvis du skulle ud at løbe en rask tur i skoven en kold vinterdag. Du vil næppe tage din varmeste jakke på, trække i de tykke vinterstøvler og termobukserne og hive den store strikhue ned over ørerne, da du efter bare få minutters løb vil få det alt for varmt (din krop vil overophede – derfor begynder du at svede) og du kan endda blive utilpas, hvis du presser dig selv længe nok.
Det samme sker for hesten. En tykpelset hest vil føles “ugidelig og dum” efter måske helt ned til kun 15-20 minutters ridning.
Du kan så selv lyne din jakke lidt op og putten huen i lommen og løbe videre og på den måde regulere din kropstemperatur – det kan hesten ikke så samme måde. Derfor vil den svede kraftigt.
Er det unaturligt at klippe en hest?
Mange vil mene, at det er unaturligt, at klippe en hest. Ja, det er det – men det er også unaturligt, at hesten skal bære rundt på os i timevis og stå i isolerede stalde om natten. Derfor må vi give hesten bedst mulig chance for, at regulere sin kropstemperatur alt efter hvilket type arbejde din hest skal yde.
Hvis din hest eks. går i løsdrift eller blot fold i dagtimerne og kommer en time i skoven i lavt tempo hver søndag i vinterhalvåret, så er der ingen grund til at klippe. Men ønsker du at holde din hest i en god grundform og rider den moderat til hårdt flere gange om ugen, så kan der være en gevinst i, at du lader din hest klippe, så den netop kan bruge sin energi i træningen, frem for på overophedning og svedudbrud.
Har du en hest, der kun rides let, så kan du sagtens slippe igennem vinteren uden klipning. Det vigtigste efter ridning er afgjort, at du skridter din hest af til pulsen er i ro (ofte 10-15 minutter) og du derefter sætter hesten på boks med et funktionstæppe på. Der findes et hav af disse tørredækkener på markedet og det er oftest smag og behag hvad man foretrækker. Fleece er let at vedligeholde og billigt. Uld er dyrt, men har utroligt gode varmende og tørrende egenskaber. Du vil se, at der dannes en fugtig overflade på ydersiden af dækkenet ved brug.
Kan jeg ikke bare skridte min hest tør?
At “skridte en hest tør” er en misforståelse, som jeg ofte hører og som jeg såmænd også selv har gjort. Når en hest er gennemvåd af sved, så falder pelsens isolationsevne til et meget lavt niveau. Vi kan tage eksemplet frem med dig selv, der har løbet en tur og du er nu blevet godt varm. Du vil så typisk gå de sidste 5-10 minutter hjem for at få pulsen ned og så gå ind i din varme stue og tage tørt og lunt tøj på. Hvis du bliver ude i kulden i dit våde træningstøj og venter til du bliver tør, så lurer forkølelse og hoste lige rundt om hjørnet, hvor dit immunsystem normalt ville have kunne tage det i opløbet.
Derfor: på stald med hesten og et godt dækken på indtil den er tørret rimeligt op. På langpelsede racer, så kan hesten sagtens være tør helt inde ved huden efter en times tid og den kan så ofte komme på fold igen derefter mens den ydre del af pelsen tørrer op i den friske luft.
Men du må selvfølgelig foretage en vurdering fra hest til hest. Nogen har meget lidt underuld og er kuldskære. Andre heste stortrives ved minusgrader.
”Jamen, begynder min hest så ikke at fryse, hvis jeg klipper den?”
Jo, det kan godt ske! Derfor er bare endnu vigtigere, at du sikre din hest tilgang til grovfoder de lange, kolde vinterdage på fold. Hestens ”indre radiator” bruger hø, wrap og halm til at danne varme med og der sker nede i tyktarmen. Kraftfoder har ikke tilnærmelsesvis den samme effekt. Så sørg for at din hest har noget at tygge og gumle i på folden. Det er ikke kun tidsfordriv – det holder tarmene i gang og sørger for at din hest kan holde varmen.
Husk på, at lade sin hest klippe er bestemt ikke ensbetydende med, at den skal klippe fra mulespids til halerod. Du kan vælge mellem flere forskellige typer, der hver især har sine fordele til lige præcis dit hestehold.
Mange kan have glæde af, at hesten blot klippes på undersiden af halsen og ned på bringen. Det svarer til, at du lige lyner din tykke vinterjakke lidt ned. Det vil give hesten mulighed for at regulere sin temperatur hvor den sveder allermest og først. Særligt hos racer med kraftig pels og som går ude hele døgnet/løsdrift kan have store glæde af dette, for den kan sagtens undvære dækkenet med den type klip. Men rytteren vil opleve en hest, der kan yde en smule mere i træningen og virker mere veloplagt – selv på den sidste del af skovturen. Igen kan man klippe en helt smal stribe på måske kun 10cm. bredde eller måske klippe halvdelen af halsen – det vurderer du som hesteejer i samråd med din sunde fornuft.
Måske har du en hest, der både går lange skovture og arbejder moderat til hårdt i ridehallen et par gange om ugen oveni. Så kan der være en fordel, at en større del af hesten klippes. Eks. hele halsen og gjordlejet – sådan har jeg valgt at klippe min egen hest. Der er vi dog så ude i, at du skal til at supplere op med et dækken, som erstatning for den manglende pels.
Fordelen ved at undlade at klippe hesten over ryg og bagpart giver næsten sig selv. Pelsen er trods alt det bedste værn mod kulden og der kan være en fordel i, at hesten har sit egen skridttæppe på hele tiden. Særligt ved yngre ryttere/ponypiger, der kan have svært ved at vurdere, hvornår ponyen skal have skridttæppe af og på ved træning.
Endelig foretrækker mange med hesten i fuld træning, at lade hesten helklippe af både praktiske og udseendemæssige årsager. Her skal man naturligvis være meget opmærksom på skift af dækkener og hvor varme de er, så man hele tiden erstatter hestens naturlige hårlag alt efter temperaturen.
Om man klipper benene eller ej er også op til brugen af hesten og hvor meget den kommer på fold, samt standen af disse (har du meget våde og mudrede folde eller tørre og veldrænede folde).
Du kan jo ikke give hesten benvarmere på, som beskyttelse mod mudder, frost og sne. Pelsen på benene er netop grovere, for at beskytte huden bedst muligt.
Klipning i sadellejet er også omdiskuteret. At lade pelsen blive beskytter i et vist omfang mod slid fra sadel/sadelunderlag og nogen heste er sarte omkring dette og bliver let helt hårløse. De fleste heste kan godt tåle, at man også klipper dette af, men hvis du er i tvivl, så lad det hellere blive. Tilbageblivende pels beskytter ikke mod sadeltrykninger. Det gør kun en veltilpasset sadel.
Læs videre om selve det at klippe under “Kan jeg klippe selv?”